![]() |
![]() |
||||
|
|
Kort Redegørelse om Metaldetektorer © METTLER TOLEDO A/S EMNER: METALDETEKTERING I LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN
METALDETEKTERING I LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN
Formålet med denne redegørelse er, at formidle en forhåndsviden om emnet METALDETEKTERING. Når der skal installeres maskineri, hvis formål er at opspore og frasortere metalforureninger på en produktionslinie, er en sådan viden en forudsætning for, at man kan vurdere, hvor en metaldetektor bør monteres og hvad den vil være i stand til at finde. Det er vor erfaring, at mange produktionsteknikere først stifter bekendtskab med metaldetektorer, når det er et krav, der kommer udefra. Det produkt, der forlader fabrikken, bør selvfølgelig være helt fri for metal, men det er sjældent, at det er tilfældet og det kan være svært at realisere. Det følgende skulle give produktionsteknikeren mulighed for at vurdere, hvad der er muligt - og især, hvad der ikke er muligt - i den aktuelle produktion. Også hvad metaldetektering angår, kan der være forskel på det kunderne eller egne salgsfolk forestiller sig som muligt, sammenlignet med det der kan realiseres under produktionsforhold. Der er tre grunde til at anskaffe udstyr for metaldetektering: Krav fra aftagerne Disse anvendelser - som i øvrigt kan kombineres - stiller ofte forskellige krav til placeringen og dermed dimensioneringen af selve metaldetektoren, og det er derfor nødvendig at vide noget om, hvad en detektor kan - og hvad den IKKE kan. Kun de to første anvendelser omtales i det følgende. For beskyttelse mod maskinhavarier forårsaget af metalforureninger henvises til en separat redegørelse om dette emne. KUNDEKRAV METALDETEKTOREN
En metaldetektor, der har til opgave at inspicere et produkt, er opbygget
på den måde, at produktet ledes gennem en åbning i
detektoren - det såkaldte søgehul. Rundt om dette søgehul
er anbragt et spolesystem og det er forbundet med en elektronikenhed,
der foruden detekteringsfunktionen også varetager overvågning
af alle kredsløb samt bearbejder detekteringssignalet efter et
fastlagt program. Søgehullets dimensioner er bestemt af opgaven
og fastlægges ved bestillingen. Princippet for metaldetekteringen er, at der kan induceres hvirvelstrømme i metalpartikler. Spolesystemet består af en sendespole anbragt i midten med en modtagespole på hver side. Sendespolen tilføres en højfrekvent spænding fra en oscillator, hvorved der opstår et elektro-magnetisk felt. Sendespolens felt omslutter hele søgehullet og inducerer to modsat rettede spændinger i modtagespolerne, der derfor er i balance, når der ikke er metal i søgehullet. Når et stykke metal bevæges gennem søgefeltet, vil der induceres hvirvelstrømme i metallet og herved opstår der en ubalance i modtagespolerne, der nu afgiver et signal til elektronikken. Signalet er proportionalt med metalstørrelsen. Den samme ubalance vil opstå, hvis spolerne bevæges i forhold til hinanden, hvilket sker, hvis detektoren er følsom for vibrationer. Derfor består metaldetektoren af et spolesystem, der er fast indstøbt i et meget stabilt hus af rustfrit stål eller aluminium, der benævnes søgehovedet. Til
TOPPEN
© METTLER TOLEDO A/S En moderne metaldetektor er forsynet med en elektronisk styring, der overflødiggør periodevise indstillinger og kontrol. Safeline metaldetektorer er desuden overvåget af en styring opbygget omkring en micro-processor. Denne teknik byder på en række muligheder, der ikke var kendt før og som gør anvendelsen af en metaldetektor meget lettere end tidligere. Metaldetektoren er en kombination af søgehovedet og elektronikenheden. Søgehovedet er udformet efter opgaven, medens elektronikenheden er den samme for alle detektorer. De fleste detektorer kombinerer søgehoved og elektronik, men hvor der er lidt plads til søgehovedet, anvendes separat elektronik. Med undtagelse af et par detektor varianter, der udføres OEM til
checkweigher producenter, er princippet i opbygningen af Safeline detektoren,
at det komplette display modul er stikbart. Display modulet indeholder
i princippet den komplette elektronik enhed. Udskiftningen er enkel og
kan udføres af ikke-fagfolk. Med denne konstruktion har Safeline
stor succes - selv i lande, hvor man ikke kan læse en manual. Internationalt
har man en service ordning, hvor moduler fremsendes fra dag til dag -
hvis ikke kunden selv lagerfører. DETEKTORENS FØLSOMHED
Inden for vor branche har man valgt at definere en detektors følsomhed som DIAMETEREN af det mindste kugleformede metalemne, som detektoren er i stand til at finde. Vi foretrækker at tale om den NOMINELLE følsomhed, som er diameteren af den mindste kugle af magnetisk stål, som detektoren kan finde, såfremt produktet, der skal undersøges, er helt tørt. Den nominelle følsomhed er den værdi, som fabrikanten af detektoren angiver i sine datablade. Vi tilføjer nu begrebet den AKTUELLE følsomhed, som er den værdi en given detektor kan arbejde med under de givne forhold, herunder med det givne produkt. Den aktuelle følsomhed er den, der interesserer mest og er den, vore kunder har brug for at kende. Den nominelle følsomhed er bestemt af søgehullets areal. Jo mindre søgehul, jo større følsomhed. En detektor til kontrol af tabletter er i stand til at finde forureninger, der næppe kan ses, men her er søgehullet kun 15 x 70 mm. Små detektorer med et søgehulsareal på under 100 cm² har en nominel følsomhed på 0,4 mm og helt op til 450 cm² søgehulsareal vil følsomheden være under 1 mm. Med stigende areal falder følsomheden som nævnt. En detektor med søgehul på 70 cm bredt og 30 cm højt har en nominel følsomhed på ca. 2 mm. Den nominelle følsomhed er værdien for magnetisk stål. Hvis forureningen er af et af metallerne - messing, aluminium eller kobber - fås en følsomhed, der er så tæt på den nominelle, at forskellen næppe er målelig. Teoretisk er den ca. 10 %. Derimod er forskellen for umagnetisk rustfrit stål ca. 50 % Stål, magnetisk: faktor 1,0 Den AKTUELLE følsomhed vil for tørre produkter ligge tæt på den nominelle. Man skal dog regne med at indstille en lidt reduceret følsomhed, især hvor der anvendes en båndtransportør til at føre produktet gennem detektoren. PRODUKTSIGNAL
Den aktuelle følsomhed vil være væsentligt forringet i forhold til den nominelle, hvis der er tale om et vådt produkt, især hvis vandindholdet er stort og det indeholder salte. Fersk kød og fisk samt brød og ost er typiske produkter herfor. Årsagen til denne reduktion i følsomheden er, at produktet i sig selv er elektrisk ledende og at der derfor kan induceres hvirvelstrømme i produktet, selv om det ikke indeholder metal. Detektoren kan ikke umiddelbart se forskel på dette produktsignal og et virkeligt metalsignal. Der er godt nok mulighed for at udbalancere den største del af et produktsignal, men det sker næsten altid på bekostning af følsomheden over for rustfrit stål, så denne såkaldte produktkompensering skal i givet fald gøres med omtanke og med nøje kendskab til konsekvenserne. FORMFAKTOR
For at give et fyldestgørende svar på det indledende spørgsmål
om, hvor små metaldele en detektor kan finde, må metalforureningens
form også tages i betragtning. Kugleformen er god til sammenligninger.
Så længe en forurenings mindste dimension ikke er mindre
end den omtalte kuglediameter, er der ingen problemer. De kommer imidlertid,
når der skal findes tynde emner som wirer - især når
de er af rustfrit stål. Som hovedregel kan siges, at såfremt
wirediameteren er væsentlig mindre end diameteren af en kugle
af samme materiale, kan detektering være vanskelig, somme tider
umulig. Det kan lade sig gøre at beregne de aktuelle størrelser,
men beskrivelsen heraf ligger uden for denne redegørelses omfang. FRASORTERING
Når detektoren afgiver detekteringssignal, skal metalforureningen frasorteres. Det kan ske på mange måder og er i princip et spørgsmål om udformningen af det maskineri, detektoren er en del af. Medens det ofte kan gøres ved at aktivere en alarm kombineret med båndstop, efterfulgt af manuel fjernelse af det forurenede produkt, går Marks & Spencer så vidt i sine forskrifter, at frasorteringen skal ske automatisk og at kasseret produkt skal ledes til en aflåselig boks. Den er vigtig, da forurenet produkt ikke må fortsætte sammen med det fejlfri. De fleste transportører udføres i dag komplette indeholdt
en automatisk frasortering af forurenet produkt. På simple anlæg
monteres en Pusher, der vinkelret på båndet
skubber produktet ud over transportør siden, eller ned i en aflåst
boks. SIGNATURE DETEKTOREN, multifrekvens
anlæg.
Detektoren med denne benævnelse er topmodellen i Safelines
program. Anlæg med denne software indeholder mulighed for ændring
af frekvensen, f. eks. fra 300 til 800 kHz og ligeledes mulighed for
ændring af spolespændingen. TYPISKE INSTALLATIONER
Vi skal omtale de mest almindelige anlæg i det følgende, hvor der skelnes mellem Metaldetektorer på båndtransportør, BÅNDTRANSPORTØRER
Den mest anvendte detektorudførelse er en type med rektangulært
søgehul, hvorigennem der et ført et bånd, hvorpå
produktet ledes gennem detektoren. Såfremt varen tilmed er emballeret,
vil det være let at foretage en automatisk frasortering ved hjælp
af en trykluftcylinder, styret af detektoren i forbindelse med en fotocelle,
der sikrer nøjagtigt udkast. Da der detekteres på en enkelt
pakkeenhed, kan detektoren dimensioneres optimalt, og frasorteringen
giver mindst muligt spild. Hvis der derimod først detekteres
på større kartoner, vil følsomheden være reduceret
på grund af søgehullets større dimensioner. Samtidigt
kræver det nogen ekstra håndtering med at åbne kartonen
og sende pakkerne enkeltvis gennem detektoren for at finde den pågældende. DETEKTERING UNDER FRIT FALD
Denne detekteringsform er den ideelle til anvendelser, hvor der ønskes størst mulig følsomhed. Metoden er begrænset til tørre pulvere og granulater. Ved at kombinere frit fald gennem detektoren med automatisk udslusning anbragt under søgehovedet fås samtidigt det mindst mulige spild. Der findes komplette maskiner til dette formål. De fås med rørdimensioner fra 25 til 300 mm indre diameter samt firkantrør 250 x 75 og 300 x 100 mm. Kapaciteten er stor i forhold til søgehulsstørrelsen, men de kræver en indbygningshøjde fra trekvart til halvanden meter, alt efter rørdimensionerne. Krav fra aftagerne om opnåelig følsomhed bliver stadig større og på tørre produkter vil man med en forøgelse af frekvensen til eksempelvis 800 kHz opnå en større følsomhed overfor forureninger i rustfrit stål. På produkter som eksempelvis mælkepulver og krydderier vil følsomheds forøgelsen ligge i området 20 % sammenlignet med en detektor på 300 kHz. Årsagen til forøgelsen af følsomheden overfor rustfrit stål ligger i, at der lettest induceres hvirvelstrømme i rustfrit materiale ved en høj frekvens. På vort værksted udfører vi frasorteringsvinger specificeret af produktet. Princippet er en drejelig tragt i et lukket kabinet, som aktiveres af en trykluftcylinder. Detektoren, vinge og elektronik kabinet kan leveres monteret på et komplet stativ til ophængning eller monteret med maskinsko. Komplette anlæg udføres i rustfrit stål. KVALITETSSIKRING
SSafeline softwaren udvikles internationalt og leveres i en version,
der er opdateret til drift under benævnelsen: PERFORMANCE
VALIDATION ROUTINE - til dagligt omtalt som PVR soft. Denne betegnelse
dækker godt over det sagen drejer sig om: nemlig at foretage en
løbende vurdering af, om detektorens ydeevne er i overensstemmelse
med de fastlagte normer.
|
||||